Rejse som lys der blir ved 2021
Anders Lauge Meldgaard er en dansk multiinstrumentalist og komponist, og arbejder bredt med musikalske udtryksformer, fra ny kompositionsmusik til fri improvisation, instrument opfindelse og lydinstallationer.
Gennem sit arbejde undersøger han spændingen mellem det stramt komponerede og det improviserede og uforudsigelige. Anders er desuden kendt for sit mangeårige engagement i den kunstnerdrevne musik platform og pladeselskab År & Dag.
Til Struer Tracks 2021 komponerde Anders et helt nyt værk i dialog med Koret Klang fra Holstebro og med tekst skrevet til værket af forfatteren Amalie Smith. Værket handler tematisk om luften mellem os, hvad vi deler, og hvad binder os sammen socialt og fysisk. I en tid med coronamutationer og allestedsnærværende masker synes dette tema mere relevant end nogensinde. Værket var baseret på vokaloptagelser af koret og blev opført via transportable højttalere to gange på gaden i Struer og efterfølgende på Nørrebro i København.
Du kan opleve lidt af værket fra Struer Tracks ved at klikke på billederne nedenfor.